Beomaster 4400 er kendt af de fleste B&O entusiaster. Det er et smukt produkt, der spiller helt fantastisk og er vurderet som et af de bedste forstærkere, B&O har produceret.

Beomaster 4401
Dette produkt er der ikke så mange, der kender. Faktisk er der indtil nu kun fundet 3 eksemplarer, men der kan eksistere flere.
Beomaster 4401 er næsten identisk med Beomaster 4400 , men der er en væsentlig forskel, og det er frontpanelet. På Beomaster 4401 er frontpanelet sort eloxeret.

Det er et meget flot produkt.
Et kabinet i palisander og frontpaneler i sort eloxeret aluminium - det passer fantastisk godt sammen.
En anden lille forskel er selvfølgelig produkttypen, der viser, at B&O på et tidspunkt har overvejet at det skulle på markedet.
Alle de 3 kendte Beomaster 4401 er mærket med B&O prototype identifikation (Rød label med produkt nummer).
Beomaster 4401 frontpanel med produkttype ID

Det er meget interessant, hvis der findes flere eksisterende Beomaster 4401.
Hvis du ejer en Beomaster 4401 eller kender nogen der har produktet, så vil jeg rigtig gerne have en mail med et billede af Beomaster 4401 og et billede at produkt nummeret bagpå apparatet.

Når du har valgt din klassiske HiFi forstærker, den du har drømt om i mange år eller du har fået total renoveret dit eget klassiske produkt, kommer du til et vigtigt punkt
Valg af den bedste højttaler til forstærkeren.

Der er en hel faktorer at tage hensyn til i forbindelse med valget.
Hvilken størrelse af højttaler er der plads til i rummet, hvor anlægget skal stå?
Er der allerede præferencer for et valg af en bestemt højttaler?

Med disse punkter i tankerne er der stadig et meget væsentlig punkt rent teknisk, og det er i den sammenhæng væsentlig at foretage et valg, så der opnås et optimalt match teknisk set mellem forstærker og højttaler.

Der er mange der forventer, at valget af en nyere højttaler til en klassisk forstærker virkelig vil være et godt valg ud fra, at en nyere højttaler teknologisk må være meget bedre en klassiske højttalere produceret for mange år siden, og hvor nyere teknologi ikke var kendt eller muligt.
Der er også ejere af klassiske produkter, der ønsker at prøve flere forskellige højttaler / forstærker kombinationer for på den måde at opnå den helt fantastiske lyd. Det er en meget tidskrævende og oftest meget dyr måde at løse problemet på, og det er sjældent, man opnår et rigtigt godt resultat.

For mig er det helt entydigt, at den mest optimale løsning er, at vælge de højttalere producenten har udviklet specielt til din klassiske HiFi forstærker.

Hvorfor det?
For f.eks. B&O så betyder udviklingen af et HiFi system samtidig udvikling af alle de enheder, der indgår i systemet før lanceringen. Det betyder, at der er brugt rigtig mange ingeniørtimer på at matche forstærker og højttalere til den absolut optimale lyd.
Udvikling af et HiFi system tager typisk omkring 3 år på B&O. (Det har været normalt i de 25 år, jeg har arbejdet på B&O), det er derfor jeg har vanskelig ved at se, at vi i dag kan gøre det bedre.

Derfor vil mit forslag ALTID være at vælge forstærker og højttalere, der er lanceret sammen, som indgår i samme system, og dermed er fra samme tidsperiode.

I lyset af disse kendsgerninger vil det være en god ide, at vi diskuterer valg af højttaler samtidig med aftaler om køb af en total renoveret klassisk HiFi forstærker eller aftaler om renovering af din forstærker, hvor du måske ikke har den optimale højttaler løsning lige nu.
For at få fuldt udbytte at en klassisk forstærker, der lige er total renoveret, så vil et sæt højttalere, der er udviklet til netop denne forstærker med sikkerhed give det mest optimale system med en fantastisk flot klassisk lyd.

...et eksempel

For Beolab 5000 er den rigtige højttaler BEOVOX 5000 med BEOVOX 2500 CUBE
Alternativt kan man vælge BEOVOX 3000 med BEOVOX 2500 CUBE hvis der er plads problemer.


...et andet eksempel

For Beomaster 1000 er den rigtig højttaler BEOVOX 1000

Classic Audio tilbyder renovering af din B&O pickup.
Ophæng, nålerør og diamant kan skiftes. Det betyder at en pickup bliver som ny igen. Det er faktisk også muligt at vælge en bedre slibning af diamanten og derved opgradere din pickup.
Der er følgende slibninger af en diamant:

• Sfærisk diamant
• Elliptisk diamant
• Ren (Nude-Line) diamant
• Ren (Nude-Line) elliptisk diamant
• Original Shibata diamant

Classic Audio leverer altid en pickup der er renoveret (re-tippet) med alle bestillinger af pladespillere.
Hver eneste pickup er testet individuelt, og det er en ret omfattende og tidskrævende test. Testen udføres fordi det er væsentlig at sikre de krav Classic Audio har til kvalitet er opfyldt. Testresultaterne er grundlaget for det certifikat, der følge med enhver pickup Classic Audio sælger sammen med pladespillere.
Her er et eksempel på et test resultat


Classic Audio Certifikat


Classic Audio tilbyder også denne omfattende kvalitetstest af din pickup.
Kontakt Classic Audio for at få flere oplysninger og et tilbud.

Jeg har for nyligt fundet en Beolab 5000, det er ikke så usædvanligt, men denne Beolab 5000 var speciel.
Ejeren havde købt den som ny i 1968 sammen med Beomaster 5000.
Her er købsnotaen for Beolab 5000 !

Prisen var dengang 2350 kr - det svarer til 19.000 kr i dag. (ref. Danmarks Statistik prisindeks). Ejeren var postbud - det har været rigtig mange penge for ham, og han købte også Beomaster 5000, det blev til et samlet køb på mere end 30.000 kr.

Beolab 5000 er i en meget flot stand.

 

Ejeren havde gemt brugsanvisning, brochure og garantibevis, der var leveret sammen med Beolab 5000 og det var i en meget flot stand.
B&O's test certifikat for Beolab 5000 var naturligvis også gemt. Det er noget interessant at teste denne Beolab 5000 nu og sammenligne med de specifikationer, B&O opnåede for mere end 40 år siden. Det er muligt fordi en Beolab 5000 faktisk kan spille og spiller rimelig godt - endnu!

 

Der er klart sket en degradering af specifikationerne og dermed en forringelse af lydkvaliteten.
Se de to certifikater. Classic Audio måler i dag præcis de samme punkter for alle Beolab 5000, der bliver totalt renoveret, som B&O gjorde i 1968.

Men de degraderede måleresultater for denne Beolab er imponerende gode taget i betragtning, at denne Beolab KUN har været til reparation 1. gang, siden den blev købt i 1968.

 

 

 

BEMÆRK
En total renovering af denne Beolab 5000 betyder, at specifikationerne vil blive som de oprindelige B&O specifikationer (se certifikatet ovenfor) eller bedre, og den fantastiske Beolab 5000 lyd vil igen kunne nydes.

Læs meget mere om Beolab 5000 click her.

et indlæg fra en af Classic Audios kunder: Paw Møller Pedersen - ejer af et flot Beolab 5000 system med Beogram 3000 - Thorens TD 124 MKII

Livet skal helst være let
Det moderne menneske kræver at tingene er lette. Lette at forstå, lette at gå til og lette at få fuldstændig kontrol og styr på.

Ved enhver udfordring og her tænkes på de helt uoverskuelige udfordringer og den følelse af magtesløshed, der hurtigt opstår, når man ikke lige, via det uundværlige internet, kan finde de informationer man søger, og på rekord tid, og det sandsynligvis ved at skimme teksterne på under 10 sekunder, kan gennemskue hvad det har taget generationer at håndtere sig.
Nej, livet er ikke altid let – det kan faktisk, fra tid til anden, være besværligt og vældig krævende. Derfor fordrer det en møjsommelig tilegnelse af viden, en god portion erfaring og en hel del tålmodighed, for at lykkes.

Og det tager tid!

En grammofon har sjæl.
Sådan er det også med en grammofon. Det kræver netop en vis viden, noget erfaring, og en masse tålmodighed for at kunne få den til at fungere optimalt. Det er ikke nødvendigvis let, for som med andre ting her i livet kræver det en indsats. Men heldigvis kommer belønningen, til den som gør sig umagen, i form af en lydoplevelse baseret på en fantastisk musikalitet og swing og som ikke lige overgås af andre elektroniske apparater. Faktisk kan man have det sådan, at en grammofon på mange måder slet ikke synes i familie med andre elektriske produkter, men snarere hører til i en helt anden kategori. Den er nærmere i familie med musikinstrumenterne og som en god gammel violin eller guitar har den både sjæl og personlighed, og at leve sit liv sammen med sådan én kan være krævende, men også fantastisk charmerende og vidunderligt givende.

Analog eller digital
Til dette kan man så spørge: Hvis nu grammofonen er krævende og besværlig at få til at spille optimalt, kan en cd-afspiller eller en streamingstjeneste så ikke bruges i stedet og give en lige så storslået musikalsk oplevelse? Jo, jeg har haft mange gode cd-afspillere i gennem årene. De har været gode musikafspillere og nemme at leve sammen med. Faktisk har de for det meste fungeret næsten problemfrit i dagligdagen og så har man tilmed sluppet for det irriterende knas og støj fra vinylpladen. Nemmere endnu er streamingtjenester. Pludselig har man alt den musik man kan ønske sig og er dermed ikke begrænset til at vælge fra sit eget sparsomme musikbibliotek. Men faren er, at man nemt kan blive overvældet, og en smule handlingslammet, i valg af musik. Der er jo så meget og hvad skal man nu vælge? Og samtidig er udfordringen også, at man i stedet kommer til at søge, og søge på ny, af bare benovelse over det enorme udvalg og dermed ikke rigtig får fordybet sig i musikken, fordi man ikke helt er tilstede, og den musikalske oplevelse fordufter.

Lyden fra cd er god! Gode afspillere kan faktisk komme op på et sublimt niveau og med den nye streamingstjeneste, Wimphifi, er også dette medie blevet ganske godt. Pas på med bare at tilslutte computer eller tablet/smartphone via hovedtelefonudgangens minijack-stik – det lyder langt fra optimalt. Hvis det er et Apple produkt kan man enten bruge dock eller Airport, men også disse løsninger (omend det er en bedre løsning) lyder kedelige, uinspirerende, flade og det fulde potentiale bliver ikke udnyttet. Men med indkobling af en ekstern dac sker der virkelig noget. Lydkvaliteten bliver løftet markant og selv en ellers fornuftig cd-afspiller kan pludselig synge på ny, hvis den bliver parret med en kvalitets dac.

Derfor skal der heller ikke her rippes op i den gamle skyttegravskrig: Analog (grammofon) vs. Digital (CD etc.). Det er ikke et enten eller men et både og. Det har aldrig givet mening, at spille de to medier ud mod hinanden. De besidder begge mange gode lydmæssige kvaliteter og den sande musikelsker, ham/hende der har fokus på det væsentlige – nemlig musikken, vil altid få en stor og vidunderlig musikalsk oplevelse fra både det ene og det andet medie.

Placering og afkobling
Men for at vende tilbage til mit udgangspunkt så kræver en grammofon altså lidt arbejde for at lyde optimalt. Grammofoner skal bl.a. placeres hensigtsmæssigt for at yde optimalt og det er dette område som jeg vil komme lidt ind på her. De andre områder kan så omtales en anden god gang. Der findes som bekendt både grammofon modeller som er baseret på et flydende ophæng og modeller som er baseret på et fast ophæng. Og selvom sidstnævnte i særdeleshed har brug for at blive placeret med omhu, har begge konstruktioner meget gavn af at blive anbragt på et egnet underlag. Mest fordelagtigt er det at placere den på en egnet hylde som er solidt fastgjort til væggen. Derved bliver den fuldstændig afkoblet fra alle de vibrationer som ubønhørligt forplanter sig fra gulvet.

Et pickupsignal er mange mange gange svagere end signalet fra fx en cd-afspiller og derfor skal det forstærkes langt kraftigere for at der kommer et tilstrækkeligt lydniveau. Problemet er så bare, at der ved denne proces også forstærkes adskillige andre uvelkomne ting – som fx vibrationer fra gulvet. Hvilket materiale som den pågældende hylden skal bestå af, er der delte meninger om. Nogle foretrækker et hårdt materiale som fx MDF-plade eller glas, måske med en flise ovenpå, andre hælder mere til lettere næsten hule materialer. Den samme tilgang har grammofonproducenterne også til hvilket materiale pladetallerkenen skal fremstilles i eller af og om der skal en dæmpningsmåtte på eller ej og i hvilket materiale denne så også skal fremstilles i eller af.

Personligt har jeg placeret min Beogram 3000 på en reolhylde. Netop denne grammofon er meget kritisk med hensyn til placering og derfor burde en god væghyldeplacering være den ideelle løsning. For mit vedkommende er problemet desværre, at jeg bor i et træhus og at en væghylde derved ikke bliver stabil nok. Den gynger, selvom vibrationerne fra gulvet godt nok er reduceret betragteligt.

For at komme de uheldige konsekvenser til livs, har jeg placeret to plader under grammofonen. De er købt i IKEA og er normalt tænkt som top og bund i en lille reol. Pladerne er lette, de er tæt på at være hule, med en slags papkonstruktion i mellem. Jeg har fået henvist disse plader fra en anerkendt Københavns hifi-forretning, da de efter sigende skulle have en god afkoblende effekt. Man kan faktisk også med fordel anvende dem til at forbedre sit lytterum ved at montere dem rundt på vægge og loft for derved at opnå en bedre akustik.

Imellem disse to plader og ligeledes mod reolhylden har jeg placeret i alt 13 SD-fødder. Det er små, runde skumdupper af ca. to cm. højde. I modsætning til spikes giver SD-fødderne en meget bedre afkobling. Man kan få dem i forskellig hårdhedsgrader. Under den nederste plade, mod reolhylden, bruger jeg 8 stk. af den brune udgave. Mellem de to plader har jeg så placeret 5 stk. af den grønne udgave. Det er en lidt blødere udgave, hvor den ene er lidt større i diameter end de andre 4 og som så kan placeres efter behov – primært i siden hvor strømforsyningen findes.

Resultatet er at grammofonen går fra at være lidt lystklingende med en tendens til nasale stemmer til en mere holistisk gengivelse, hvor det hele hænger bedre samme. Bassen er bedre defineret, lydbilledet er blevet mere åbent og klangen mere ørevenlig og harmonisk. Kort sagt opstår der simpelthen mindre lyttetræthed! I tilgift reduceres de uvelkomne lyde fra de uundgåelige ridser.

Afslutning eller en ny begyndelse?
Så det kan altså godt betale sig at bruge lidt/meget tid på opsætning af sin grammofon. Det er krævende, sommetider tenderende til det irriterende – men efter alle anstrengelserne kommer man så (forhåbentligt) frem til sit hifiparadis. Det er ikke nødvendigvis let at nå der til, men belønningen er til gengæld righoldig.

Og efter at man så har nydt sin indsats et godt stykke tid – hørt et par af yndlings plader (og nu lyder de jo bedre end før) kan man så begynde at fundere over hvor man nu skal sætte ind for at forbedre tingene - for der er jo altid andre dele/områder der kunne trænge til en opgradering? Måske skulle man kigge på forstærkeren eller højttalerne eller kablerne eller …. Tja, når først hifi-bacillen har taget fast bolig i én, så stopper det aldrig helt. Man kan altid liiige ændre et eller andet eller afprøve noget nyt!

God fornøjelse og god (vinyl)lyd!